Opus Lux på John Williams-konsert

OPUS-LUX-LOGOFredag d. 14. Nov. er der premiere på Opus Lux, når Malmö Symfoniorkester spiller en total udsolgt John Williams koncert. Opus Lux er en smartphone applikation, der giver publikum muligheden for at blive en aktiv del af koncertoplevelsen. Under Opus Lux koncerter er publikum medskabere af en unik levende lys scenografi sammen med musikken og musikerne.

Text: Eva Wendelboe Kuczynski

Helt enkelt foregår det således: Når musikken spiller, har du, som publikum mulighed for at vælge en farve fra appen’s farve/følelseskompas. Farven vælges intuitivt ud fra det musikken inspirerer dig til.

Den store forskel fra tidligere versioner af applikationen er, at publikum har seks mulige farvevalg, hvor der tidligere kun var tre farver at vælge imellem. Grafikken er betydelig anderledes. Og som en ny feature kan publikum på en graf nederst på skærmen følge med i salens samlede farvevalg, samt se, hvor de selv placerer sig.

Efter premieren d. 14. Nov. er applikationen til fri afbenyttelse for koncerter, events m.m. Opus Lux kan fra d.14. Nov. hentes på opus-lux.dk – hvor man kan oprette nye events og customize appen’s tekstsider til den specifikke event.

Baggrund
Opus Lux er kreativt eksperiment, udsprunget af ønsket om at skabe nye interaktive, kollaborative kultur oplevelser med digital teknologi. Opus Lux har eksperimenteret med masseinteraktion under traditionelle koncertformater.

Projektet er testet over tre prototyper indenfor de sidste 1,5 år og er ind til nu afviklet under navnet ”In case of Emotions”, der kan læses mere om her på projektwebben.

Opus Lux er skabt indenfor rammerne af Interreg-projektet Musikalsk Oplevelsesdesign. Konceptet er udviklet af Medea’s Connectivity Lab ved Malmö högskola, Interaktiv instruktør og producer Asta Wellejus, scenograf og projektleder Eva Wendelboe Kuczynski i samarbejde med Mads Høbye, Christian Badse og Jason De Ponte. Programmering Portaplay.

Konceptet er udviklet over det seneste år og tidligere testet bl.a. i samarbejde med Det Kongelige Teaters Kapel i København, Dorte Balslev Grannov og Uffe Borgwardt.
For mere info om Opus Lux, skriv til: astawellejus@gmail.com.