“Digitaliseringen leder till ökad kulturkonsumtion” – rapport om danskarnas kulturvanor

Under hösten 2012 publicerades rapporten “Danskernes Kulturvaner” som bl.a. undersöker danskarnas medievanor, kulturkonsumtion och fritidsaktiviteter. Rapporten berättar om “udviklingen fra industrisamfund til et informations- og oplevelsessamfund, om markant ændrede økonomiske og teknologiske muligheder, men også om, hvordan kulturpolitiske prioriteringer har ændret danskernes kulturforbrug”.

Kulturministern säger:

”Undersøgelsen viser, at digitaliseringen kører i højeste gear, og at vores medievaner ændrer sig hastigt, så vi nyder kultur i flere og flere forskellige sammenhænge og på flere og flere forskellige måder. Udviklingen af nye, digitale medier har siden 2004 grundlæggende ændret den måde, vi forbruger – og udbyder – kultur på. Også kulturen har måttet åbne sig op og lytte til brugernes krav om øget kvalitet, tilgængelighed og inddragelse. De unge er naturligvis storforbrugere af internettet, men faktisk er de ældre også rigtig godt med, og bl.a. i gruppen 70+ bruger 48 % internettet dagligt.”

En PDF-version av rapporten hittar du här (4 MB, 384 sidor) och 10 “hovedkonklusioner” från rapporten finns här:

  1. Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.
  2. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.
  3. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolknings forbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade.
  4. Gruppen af nydanskere bruger oftere biblioteket og arbejder frivilligt i større omfang end befolkningen som helhed. Nydanskere benytter i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter.
  5. De største stigninger i børns forbrug og aktivitet ses inden for musik, computerspil/digitale spil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet. Børnene har generelt et højere aktivitetsniveau end de voksne.
  6. Langt hovedparten af den voksne befolkning kan karakteriseres som aktive eller meget aktive på områderne kunst og kultur, fritid og medier. På kunst og kultur-området er kvinderne stærkest repræsenteret, på fritidsområdet er der ikke den store kønsforskel, og på medieområdet er mændene stærkest repræsenteret.
  7. Uddannelse og indkomst er betydende faktorer for kulturforbruget. Ikkebrugerne findes især blandt personer med grundskole eller faglig uddannelse som højeste uddannelse og blandt personer med lav husstandsindkomst.
  8. Søgningen til områderne opera, ballet, skuespil, musical, klassisk koncert og kunstmuseum tilsammen kan måles over tid. Andelen af ikkebrugere er her den laveste siden 1964 – med halvt så mange ikkebrugere som i 1964. Det er især de ældre over 60 år, de 15-19-årige samt kvinderne, der er blevet mere aktive kulturbrugere.
  9. Børnene er generelt aktive på alle hovedområderne. På områderne kunst og kultur og medier er piger mere aktive end drenge. På fritidsområdet er drenge de mest aktive. Der ses desuden en markant sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner.
  10. Halvdelen af befolkningen vurderer, at det offentliges kulturudgifter er passende. Desuden er der cirka lige store andele, der mener, at der bruges hhv. for få og for mange penge på kultur. Borgernes egne kulturudgifter er generelt set faldet siden 2004. Den teknologiske udvikling og nye sports- og motionsvaner slår især igennem her.